• Møldrup Skole
Billedet på sidehoved

Indhold

1.      Baggrund. 1

2.      Indsatser. 2

2.1.       TOPI 2

2.2.       Elevtrivsel 4

2.3.       Faglig progression i dansk. 10

2.4.       Faglig progression i matematik. 11

3.      Status for fokusområder 2016. 12

3.1.       Naturfagligt område. 12

4.      Nye fokusområder for 2017. 15

4.1.       Nyt Fokusområde 1: Viden producerende skoler. 15

4.2.       Nyt Fokusområde 2: Fagfordybelsesdage. 16

5.      Nationale måltal 17

5.1.       Karaktergivning. 18

5.2.       Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. 18

5.3.       Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. 19

5.4.       Kompetencedækning. 19

6.      Skolebestyrelsens årsberetning. 21

 

 

 

1.Baggrund

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering på kommunalt niveau og fungere som et lokalt redskab til udvikling og dialog på skolerne i Viborg Kommune. De enkelte skolers kvalitetsrapporter drøftes mellem skolechefen og den lokale ledelse på skolen. Desuden er skolebestyrelsen og de lokale MED-udvalg aktivt involveret i arbejdet med kvalitetsrapporten.

Lovgivningen gør klar, at der skal afleveret en kvalitetsrapport i alle lige kalender år. Viborg Kommune har valgt at der skal udarbejdet en kvalitetsrapport hvert år. I ulige kalenderår udarbejdes der en ”pixie-udgave” af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten i dette år vil være med primært fokus på dialogbaseret aftale og indekstal.

Resultaterne af de nationale tests er fortrolige og fremgår derfor kun som et bilag til de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget. Disse bilag til vil ikke blive offentliggjort på hjemmesiden.

 

 

2.Indsatser

2.1.TOPI

Baggrund

TOPI - Tidlig opsporing og indsats – er et centralt element i Børne- og Ungdomspolitikken ”Lys i øjnene”. I Viborg Kommune arbejder vi systematisk med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt. Opsporingen af børn i mistrivsel sker med det formål at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige.

 

I TOPI arbejdes der ud fra tre grundværdier:

  • At alle børn skal ses og skal ses i deres kontekst

  • At forældrene er en ressource, som skal inddrages

  • Styrkelse af det tværfaglige samarbejde

     

     

     

Indsatser

Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der laves sammenligningsgrundlag for målingerne fra oktober 2014 og 2015, mens positive/negative udvikling er udregnet med baggrund i tallene fra 2015 og tallene i 2016.

   

Grøn markering

Gul markering

Rød markering

 

 

 

Antal personer I 2016

Okt. 2014

Okt. 2015

Okt. 2016

Okt. 2014

Okt. 2015

Okt. 2016

Okt. 2014

Okt. 2015

Okt. 2016

Positive bevægelser i perioden

Negative bevægelser i perioden

Viborg kommune

6568

84 %

85 %

84%

14 %

13 %

13%

3 %

3 %

3%

19%

18%

Møldrup Skole

 125

68 %

74 %

 75%

21 %

20 %

 22%

11 %

6 %

 2%

40%

33%

 

Hvordan måler vi?

Personalet på skolerne vurderer alle børns trivsel tre gange om året i oktober, januar og april. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i grøn, gul eller rød position. Undersøgelserne udfyldes i Klassetrivsel, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden.

 

Indsatser for at nå målet

Overordnet  går udviklingen i den rigtige retning. Målet på de 2% er nået. Der arbejdes kontinuiterligt med analyser og handleplaner. Der er mange processer, der løbende skal være handling og udvikling på. Skolen har ikke igangsat ekstra tiltag omkring TOPI i år.

 

Økonomi/ressourcer

Der afsættes tid til fællesmøder og TOPI på teammøderne. Ressourcepersonerne på skolen, samt PPR står klar med sparring og input i processerne.

 

Status for målet

  • Grøn: lille stigning

  • < >Lille stigning

    Rød: stort fald

 Hvordan vil vi arbejde med målet fremadrettet?

Der er et internt mål om, at der skal være handleplaner på alle børn i rød og gul position. Skolen ser frem til at tiden fremadrettet i højere grad kan bruges på udførelse af handleplanerne fremfor registreringerne, når personalet fremadrettet kun skal lave to registreringer.

Indsatsen understøttes af forebyggelsesplaner social læring, analyser og handleplaner på teamniveau, gode overleveringer ved årgange, pædagogernes understøttelse og arbejde i skole/SFO, og tidlig forældreinddragelse. Vedvarende fokus på udviklingen, et godt tværfagligt samarbejde og fremskudte socialrådgivere.

 

2.2.Elevtrivsel

Baggrund

Det fremgår i Børne- og Ungdomspolitikken ”Lys i øjnene”, at børn og unges trivsel er væsentlig i forhold til børnenes udvikling og læring. Derfor skal der ske en systematisk evaluering af børn og unges trivsel. Som et led i folkeskolereformen er der i foråret 2016 blevet gennemført en national trivselsundersøgelse på skoleområdet. Den nationale trivselsundersøgelse erstatter Viborg Kommunes egen trivselsundersøgelse på skoleområdet.

 

Hvordan måler vi?

Undersøgelsen af elevernes trivsel gennemføres via TNS Gallups portal. Eleverne i 0.-3. kl. skal svare på 20 spørgsmål og eleverne i 4.-9. kl. skal svare på 40 spørgsmål. Der måles på fire forskellige indikatorer for trivsel:

  • Social trivsel

  • Faglig trivsel

  • Støtte og inspiration i undervisningen

  • Ro og orden

 

 

 

 

Social trivsel - svarene vises i %

Er du glad for din skole

Viborg Kommune 0 - 3 klasse 2015

XXXX Skole 0- 3 klasse 2015

Viborg Kommune 0-3 klasse 2015

XXXX Skole 0-3 klasse 2016

Udvikling

Nej

3

       

Ja, lidt

25

       

Ja, meget

72

       

 

Social trivsel - svarene vises i %

Er du glad for din skole?

Viborg Kommune 0 - 3 klasse 2015

Møldrup Skole 0- 3 klasse 2015

Viborg Kommune 0-3 klasse 2016

Møldrup Skole 0-3 klasse 2016

Udvikling

Nej

3

7

2

1

-85,71

Ja, lidt

25

18

26

28

55,56

Ja, meget

72

75

72

71

-5,33

Faglig trivsel - svarene vises i %

Er du god til at løse dine problemer?

Viborg Kommune 0 - 3 klasse 2015

Møldrup Skole 0- 3 klasse 2015

Viborg Kommune 0-3 klasse 2016

Møldrup Skole 0-3 klasse 2016

Udvikling

Nej

12

12

11

17

41,67

Ja, nogle gange

44

32

44

33

3,13

Ja, meget

44

56

45

49

-12,50

 

 

Støtte og inspiration i undervisningen - svarene vises i %

Lærer du noget spændende i skolen?

Viborg Kommune 0 - 3 klasse 2015

Møldrup Skole 0- 3 klasse 2015

Viborg Kommune 0-3 klasse 2016

Møldrup Skole 0-3 klasse 2016

Udvikling

Nej

6

8

6

5

-37,50

Ja, lidt

33

26

33

28

7,69

Ja, meget

62

66

61

67

1,52

 

 

 

Ro og orden - svarene vises i %

Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne?

Viborg Kommune 0 - 3 klasse 2015

Møldrup Skole 0- 3 klasse 2015

Viborg Kommune 0-3 klasse 2016

Møldrup Skole 0-3 klasse 2016

Udvikling

Ja, tit

12

19

9

8

-57,89

Ja, nogle gange

40

36

41

42

16,67

Nej

49

44

50

50

13,64

 

 

Social trivsel - svarene vises i %

Er du glad for din skole?

Viborg Kommune 4-9 klasse 2015

Møldrup Skole 4-9 klasse 2015

Viborg Kommune 4-9 klasse 2016

Møldrup Skole 4-9 klasse 2016

Udvikling

Aldrig

1

1

1

2

100,00

Sjældent

4

5

4

4

-20,00

En gang i mellem

22

23

20

25

8,70

Tit

43

49

45

51

4,08

Meget tit

31

22

31

18

-18,18

 

 

Faglig trivsel - svarene vises i %

Jeg klarer mig godt fagligt

Viborg Kommune 4-9 klasse 2015

Møldrup Skole 4-9 klasse 2015

Viborg Kommune 4-9 klasse 2016

Møldrup Skole 4-9 klasse 2016

Udvikling

Helt uenig

1

2

0

1

-50,00

Uenig

3

5

3

5

0

Hverken enig eller uenig

23

29

26

32

10,34

Enig

51

45

49

42

-6,67

Helt enig

23

18

22

20

11,11

 

Støtte og inspiration i undervisningen - svarene vises i %

Undervisningen giver mig lyst til at lære mere

Viborg Kommune 4-9 klasse 2015

Møldrup Skole 4-9 klasse 2015

Viborg Kommune 4-9 klasse 2016

Møldrup Skole 4-9 klasse 2016

Udvikling

Helt uenig

4

6

5

7

16,67

Uenig

8

8

11

13

62,50

Hverken enig eller uenig

44

47

41

42

-10,64

Enig

35

32

31

26

-18,75

Helt enig

9

6

12

12

100

 

 

Ro og orden - svarene vises i %

Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne?

Viborg Kommune 4-9 klasse 2015

Møldrup Skole 4-9 klasse 2015

Viborg Kommune 4-9 klasse 2016

Møldrup Skole 4-9 klasse 2016

Udvikling

Aldrig

1

1

0

0

-100

Sjældent

2

6

3

5

-16,67

En gang i mellem

16

15

12

20

33,33

Tit

44

41

40

41

0

Meget tit

38

38

44

34

-10,53

 

Indsatser for at nå målet

Det er vigtigt, at eleverne føler, at dette er deres skole og fællesskabet har en værdi. Vores opgave er, i fællesskab med forældrene, at skabe social –og faglig trivsel. Vi mener, at vi lykkes godt med på Møldrup skole og vedvarende udvikler på sammen med børn og forældre.

 

Eleverne ved, at der er én værdi på skolen – alle skal bruge deres ressourcer positivt. På skolen er der arbejdet målrettet med forebyggende trivsel/social læringsplaner, der ligeledes beskriver de værdier, som vi ønsker på skolen. Planerne bliver revideret årligt og består af:

  • Social læring – læringsforløb på udvalgte klassetrin i kommunikation, konflikthåndtering og venskaber

  • Redskabskassen – til brug for lærere, pædagoger med redskaber til social læring

  • Trivselsplaner om værdier, brugen af den tværfaglige model.

 

Tanken bag ved planerne er, at vi med fokus på social læring, skal bruge flere af vores og børnenes ressourcer på at forebygge, skabe og bidrage til elevernes livsduelighed.

På det faglige område udvikler skolen i år på fagfordybelsesdage. Hver fredag har alle elever fagfordybelsesdag, hvor alle elever kun har et fag – undervisning, man ikke vil gå glip af – der skal give mulighed for, at give såvel pædagogisk personale som eleverne erfaring med læring, fordybelse under rammer, der kan højne læringslysten og motivationen.

Økonomi/ressourcer

Skolen har brugt og bruger forsat AKT – medarbejdere, læse –og matematik vejledere til at understøtte lærere og pædagoger i arbejdet med elevernes sociale og faglige trivsel. Deres arbejde sammen med skolens ledelse og forældrene og ikke minst elevrådet, skal bidrage til at udvikle trivslen og læringen på Møldrup skole.

Skolen har satset på KRAP –uddannelse af både lærere og pædagoger til AKT –indsatsen.

Derudover er det meget positivt, at registreringerne fremadrettet foregår på Klassetrivsel. dk, så der kan arbejdes med resultaterne med det samme og ikke som hidtil flere måneder efter, at eleverne har udfyldt spørgeskemaerne.

 

Status for indsatsen

Set i forhold til tallene fra 2015 er der generelt en positiv udvikling for eleverne i 0-3. klasse. Glæden for skolen, følelsen af at lære noget spændende og oplevelsen af, at der ro i klassen er i fremgang.

Elevernes positive oplevelser ved skolen er det der fremadrettet skal fylde og vokse. Et forsat opmærksomhedspunkt er andelen af elever, der ikke mener, at de kan løse deres problemer selv. Vi har vedvarende dialoger med forældre om værdien i, at børnene lære, bliver udfordret og frem for alt guidet i dette.

For aldersgruppen fra 4. til 9. klasse er resultaterne næsten identiske med 2015. Andelen af elever der er meget tit er glade for deres skole, er faldet lidt. Derudover er der en positiv stigning i andelen af elever, der oplever ro i timerne og dem der ved, at de klare sig godt fagligt.

 

Hvordan vil vi arbejde med indsatsen fremadrettet?

Resultatet er fremkommet ved at lægge flere elevsvar sammen indenfor hver kategori. I det fremadrettede arbejde, vil det være nemmere at tilrette indsatser målrettet den enkelte klasse eller særlige elevgrupper, da vi får langt mere detaljerede og fyldestgørende svar fra Klassetrivsel.dk.

 

I foråret 2016 ser en procesplan på Møldrup skole således ud:

  • Elevrådet gennemgår trivselsundersøgelsen – spørgsmålene forud for undersøgelsen

  • Undersøgelse foretages

  • Resultaterne drøftes med elevråd, pædagogisk personale, forældrebestyrelse

  • 3. marts afholder skolen en fælles trivselsdag

  • Der laves en videre plan for arbejdet i hver klasse.

 

2.3.Faglig progression i dansk

Baggrund

I folkeskolereformen lægges der op til, at der bliver fulgt tæt op på elevernes læring. I den forbindelse er der udviklet tre måltal, som vi i Viborg Kommune anvender for at kunne følge op på elevernes læring i dansk.

 

Målet

Følgende tre måltal indgår i de nationale tests:

  • Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år

  • Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse

  • Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år for år

     

    Hvordan måler vi?

    Måltallene hentes fra resultaterne af de nationale tests, som findes i Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2015/2016. Resultaterne af de nationale tests er fortrolige, hvorfor kun udviklingen i måltallene og om de er indfriet eller ej må beskrives.

 

Indsatser for at nå målet

Målet i dansk er indfriet. For at sikre den fortsatte udvikling, har to læsevejledere netop afsluttet deres uddannelse. Der laves systematisk opfølgning på læseresultater og den sproglige forståelse hos eleverne. Møldrup skole har læsestund for alle elever hver morgen. PLC og dansklærerne samarbejder tæt om, at understøtte elevernes udvikling. Der er i indskolingen afsat ekstra timer til læseskub.

 

Økonomi/ressourcer

Midler og timer til efteruddannelse af to læsevejledere. Ekstra timer til læseskub i indskolingen.

 

Status for indsatsen

Målet er nået. Vi er stolte af vores resultater i læsning, der skyldes vedvarende indsats og fokus.

 

Hvordan vil vi arbejde med indsatsen fremadrettet?

Ved at gøre mere at det der virker. Forsat dialog med forvaltning, konsulenter, læsevejledere om den fælles indsats.

 

2.4.Faglig progression i matematik

Baggrund

I folkeskolereformen lægges der op til, at der bliver fulgt tæt op på elevernes læring. I den forbindelse er der udviklet tre måltal, som vi i Viborg Kommune anvender for at kunne følge op på elevernes læring i matematik.

 

Målet

Følgende tre måltal indgår i de nationale tests:

  • Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år

  • Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne

  • Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år for år

 

Hvordan måler vi?

Måltallene hentes fra resultaterne af de nationale tests, som findes i Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2015/2016. Resultaterne af de nationale tests er fortrolige, hvorfor kun udviklingen i måltallene og om de er indfriet eller ej må beskrives.

 

Indsatser for at nå målet

Målet for matematik er indfriet. Møldrup skole fortsætter det systematiske arbejde omkring mest mulig læring for eleverne i matematik.

Der er en lærer på matematikvejleder på uddannelse. Der arbejdes med målstyret undervisning, elev respons og synlig læring ind i faget.

 

Økonomi/ressourcer

Ressourcer til matematikvejlederens tilstædeværelse i undervisningen og hos eleverne.

 

Status for målet

Målet er nået.

 

Hvordan vil vi arbejde med målet fremadrettet?

Opbygge en ny sammenhængende kultur omkring progressionen og læringen i matematikundervisningen.

 

  1. Status for fokusområder 2016

3.1.Naturfagligt område

5 årsplan på Møldrup skole for udvikling af kvaliteten og interessen for det naturfaglige område.

 

Baggrund/udfordring

På Møldrup skole har vi kunnet konstatere over en tre årig periode, at afgangskaraktererne i faget fysik/kemi, har været væsentligt under et forventeligt niveau. På den baggrund har vi drøftet og udarbejdet følgende handleplan, der skal højne læringsniveauet for eleverne i mellemtrin og overbygning, på det naturfaglige område.

 

Mål/effektmål

Vi har engagerede lærere, der ser muligheder i en udvikling af faget. Vi har uafprøvede muligheder for samarbejde og vidensdeling med det omgivne samfund, andre skoler. Vi har elever, der skal have flere motiverende læringsmuligheder.

 

Hvordan måler vi: Det første år måler vi ikke - Målet er, at højne elevernes motivation og faglighed. Bibeholde lærernes engagement og nysgerrighed/læring i egen praksis. Bruge mulighederne i det omgivne samfund. Lave en smal og langvarig indsats, organisering af skoledagene, der kan understøtte og holde fokus på målet.

Hver år udarbejdes en mere detaljeret plan for arbejdet med at udvikle på målsætningen.

 

Indsatser for at nå målet: 2016/2017

  • Fællesmøder for natur/faglige lærere

  • Sparringsmøder med Janus fra Naturvidenskabernes hus

  • Nysgerrighed sammen med eleverne på faglighed og læring ind i fagene

  • Sparring med andre lærere – andre skoler – udveksling af ideer

  • Samarbejde med virksomheder i nærområdet

  • Investering i udstyr, IT

Økonomi/ressourcer

Der må påtænkes både økonomiske og personalemæssige ressourcer. Omfanget er stadig ukendt, men for 2016/2017 påregnes en merudgift på 50.000 kr. Pengene er også afsat til transport og vikardækning. I den forbindelse søges skolechefen om midler til dækning af lærerressourcen.

 

Hvordan vil vi arbejde videre med målet:

 

Lærere

Elever

2015 – 2016

Udvikling og afprøvnings år.

 

Der undersøges på læseplaner, undervisningsformer, nye ideer i samarbejde med den naturfaglige konsulent i kommunen og egne initiativer.

 

Der laves videns opsamling og udvælges indsatsområder, der skal fortsættes med.

 

Børnene kommer med input til motivationsskabende faktorer, deltager i flere inspirationsdage i naturvidenskabernes hus. Der laves flere forsøgsvise tiltag i mellemtrin og overbygning.

 

Linjefaget science videreføres og udbygges med Lego mindstorm

2016 – 2017

Målstyret undervisning

  • Investering i nyt materiale/udstyr

To indsatsområder metode udvikles.

Der arbejdes med synlig læring for eleverne og målstyret undervisning

Ind i fagene.

Elevernes egen motivation og progression, samt mødestabilitet er i centrum

2017 - 2018

Udvikle metodeforståelse – samarbejde med virksomheder

Synlig læring og målstyret undervisning

2018 - 2019

Videreudvikling

Synlig læring og målstyret undervisning

2019 -2020

Videreudvikling

Synlig læring og målstyret undervisning

 

Status på fokusområder fra kvalitetsrapport 2016

Hvad er vores mål?

Vores mål er, at højne elevernes afgangskarakter i naturfag.

Vi har sommeren 2016 allerede oplevet betragtelige stigninger i niveau i fagene geografi, biologi og fysik/kemi. Vi ønsker, at flere elever bliver problemorienterede og nysgerrige på mulighederne på det naturfaglige område.

 

Hvad er det, der virker?

Det virker, at sætte os sammen om bordet og drøfte den røde tråd i sprog, temaer, begreber og redskaber. Læring i egen og andres praksis. Det virker, når vi sætter fokus og er nysgerrige på vores egne forståelser, læring og feedback. Når naturfagsindsatsen understøttes i udvikling af naturfaglige vejledere og kompetenceudviklingsforløb.

 

Hvorfor virker det?

Det virker fordi vi får en fælles retning. Fordi vi ind tænker naturfagsmetode og problemorienteret læring i flere aspekter af undervisning og læringsprocesser. Fordi vi selv er mere nysgerrige på, hvad der virker.

 

Hvordan deler vi den viden?

Vi deler internt på skolen, i vores netværk, indkalder til videndeling og udvikling ad hoc.

 

  1. Nye fokusområder for 2017

     

4.1.Nyt Fokusområde 1: Viden producerende skoler

Baggrund/udfordring:

Vi har været i gang med læring i egen praksis i to år. I dette år fik vi muligheden for at deltage i et tre årigt projekt med Ørum bl.a. Aalborg kommune. Projektet handler om, hvordan vi producerer ny viden i skolen med fokus på positive afvigelser For to år siden, havde vi en projektuge ”Møllebyuge”, hvor alle elever var på skolen- hele ugen med stort engagement og mødestabilitet. Da vi har et for højt elevfravær særligt i overbygningen, blev vi nysgerrige på, hvad der gjorde, at eleverne ikke ville gå glip af denne læring. Resultatet blev, at vi i indeværende skoleår, har gjort et forsøg med fagfordybelsesdage. Hele skolen har fordybelsesdage om fredagen. Her gør vi forsøg med praksislæring, åben skole og mere tid til fordybelse i et emne. Fagfordybelsesdagene og udviklingen af læring disse dage  udgør fokuspunktet for vores deltagelse i Viden producerende skoler.

 

Mål:

At være videns producerende?

  • Forstærke den positive variation
  • Har vi opnået det, vi gerne ville? Jagten på det vi gerne vil have.
  • Hvad gør vi der virker, hvordan kan vi gøre mere af det?

 

Hvordan måler vi?:

Vi måler ikke endnu, vi undersøger, er nysgerrige og afprøver mere af det der virker.

 

Indsatser for at nå målet:

Vi deltager i projektet de næste to½ år.

 

Økonomi/ressourcer:

Vi bliver understøttet af B&U -´s pulje til læring i egen og andres praksis. Indenfor vores rammer giver vi lærerne tid til deres nysgerrighed.

 

4.2.Nyt Fokusområde 2: Fagfordybelsesdage

Baggrund/udfordring: Se ovenstående

 

Mål:

Målet med fag dagene er at skabe gode muligheder for faglig fordybelse og naturlig progression i undervisningen. Vi vil gerne sikre elever og lærere/ pædagoger mulighed for at arbejde koncentreret med et fagligt område og fortsætte med dette dagen igennem. 

En fagdag giver endvidere mulighed for at arbejde med den åbne skole, at tilrettelægge undervisningen i ”et andet rum”, f.eks. i det fri eller på et af byens museer, hvis dette understøtter læringssituationen. Herved får eleverne indblik i, at andre rum skaber andre muligheder for udfoldelse og læring. 

Hvordan måler vi?:

Vi måler på elev tilstedeværelse – ellers måler vi ikke, men udvikler, er i dialog med eleverne og hinanden.

 

Indsatser for at nå målet:

Vi udvikler, undersøger, deler viden.

 

Økonomi/ressourcer:

Vi bruger i indeværende år ressourcer på, at sende to lærere/pædagoger ud af huset, når vi har fagfordybelsesdage. Vi vil fremadrettet søge tiden til indskoling nedsat i UU –undervisning for at frigøre flere ressourcer til tværfaglige og ”åben skole” rammer.

 

  1. Nationale måltal

 

Opnået karaktergennemsnit i bundne fagprøver og socioøkonomisk reference, 9. klasse - 2015/2016

 

 

 

Skoleåret 2013/2014

Skoleåret 2014/2015

Skoleåret 2015/2016

 

Fag

Fagdisciplin

Karakter-gennemsnit

Socioøkonomisk reference

Forskel

Karakter-gennemsnit

Socioøkonomisk reference

Forskel

Karakter-gennemsnit

Socioøkonomisk reference

Forskel

 

Dansk

Læsning

6,3

6,1

0,2

6,8

6,1

0,7

7,0

6,6

0,4

 

Mundtligt

7,9

7,6

0,3

7,6

7,4

0,2

6,4

6,9

-0,5

 

Orden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Retskrivning

4,6

5,4

-0,8

7,1

6,5

0,6

7,5

6,7

0,8

 

Skriftlig

6,2

6,2

0,0

6,9

6,3

0,6

6,3

6,0

0,3

 

Engelsk

Mundtligt

6,8

7,0

-0,2

7,1

7,0

0,1

7,5

7,4

0,1

 

Fysik/kemi

Praktisk / mundtligt

5,7

6,2

-0,5

5,6

6,1

-0,5

7,2

6,8

0,4

 

Matematik

Matematisk problemløsning

6,1

6,0

0,1

6,9

6,5

0,4

8,0

6,8

1,2

 

Matematiske færdigheder

6,3

6,4

-0,1

7,7

7,0

0,7

8,5

7,0

1,2

 

 

 

 

Gennemsnit

6,2

6,3

-0,1

7,0

6,6

0,4

7,3

6,9

0,4

 

 

                             

 

5.1.Karaktergivning

Karaktergennemsnit i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøvefag

Vi har gode resultater over det forventelige i forhold til socio/økonomiske referencer. Matematik har ligget væsentligt over det forventelige i skoleåret 2015/2016. Vi har haft en dyk i dansk indenfor mundtlighed. Dette vil være et fremadrettet fokusområde.

 

Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse

Ingen kommentarer

 

5.2.Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik

Andel af 9 kl. med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik – angivet i %

 

2013/2014

2014/2015

2015/2016

Udvikling

Viborg Kommune

82,0

96,3

91,2 

-5,30

Møldrup Skole

92,3

96,1

89,3

-6,8

 

Kommentarer:

Vi har oplevet en stigning i antallet af tosprogede elever, forsøgt at inkludere elever fra specialtilbud og haft udfordringer med elevfravær. Sidstnævnte overvejende skyldes psykisk sårbarhed.

 

 

 

5.3.Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse

Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse

Ingen kommentarer

 

Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse x antal måneder efter 9 klasse - i %

 

2013/2014

2014/2015

2015/2016

Udvikling

 

3 måneder

15 måneder

3 måneder

15 måneder

3 måneder 

15 måneder 

3 måneder

15 måneder

Viborg Kommune

46

88,6

48,1

91,9

 48,9

90,7 

 1,66

-1,31

Møldrup Skole

57,1

95,2

50

92,9

48,6

92,5

-2,80

-0,43

 

Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse

Ingen kommentarer

 

 

 

5.4.Kompetencedækning

Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer.    
Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer.
Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse.
Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag.
Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne.
Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.  Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau.

Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer
At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen.
At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse.

 

Kompetencedækning

 

2013/2014

2014/2015

2015/2016

Udvikling

Viborg Kommune

80,90%

81,00%

87,50%

8,02%

Møldrup Skole

-

96,5%

89,2%

-7,3%

 

Kommentarer:

Vi har altid haft høj kompetencedækning af linjefagsuddannede. Faldet skal primært ses i sammenhæng med omfordelingspuljen og en fastholdelse af de medarbejdere vi har. Det er en prioritering på en lille skole, hvem og hvor mange der kan deltage i kompetenceudvikling på samme tid.

 

 

  1. Skolebestyrelsens årsberetning

Skolebestyrelsen på Møldrup skole laver ikke en årsberetning, men inviterer en gang om året alle forældre til en aften, hvor der behandles forskellige temaer. Sidste gang med SSP- konsulenten om de sociale medier.

Bestyrelsen har beskæftiget sig med følgende i indeværende år:

  • Forældreansvar

  • Sociale medier

  • Busdriften

  • Ressource tildelingsmodeller

  • Udviklingen af fagfordybelsesdage

  • Vidensproducerende skoler

  • Kommunikationsstrategi

  • Synliggørelse af skolen